Dette kollegie ligger få minutter til Søerne i København, og tæt på Sankt Hans Torv, der byder på butikker, caféer og barer.
Kollegiets 130 beboere nyder godt af kollegiets mange og unikke faciliteter. Kollegiet råder over et tennisbane, biograf, musikrum, værksted, festsal, fitnessrum, bordtennis og bordfodbold samt et dejligt gårdmiljø.
Der er ansøgningsfrist d. 1. oktober 2024. Kollegiet ønsker at modtage en motiveret ansøgning. Vi har samlet info og tips til den gode motiverede ansøgning.
Værelser og husleje
Værelserne er mellem fa 12-27 kvadratmeter, men flertallet er dog mellem 16-17 kvadratmeter.
Huslejen er på 2.750 kr./mdr. inkl. vand, varme, internet, telefonabonnement og el. Depositummet svarer til to måneders husleje. Der skal desuden betales 50-100 kr./mdr. til krydderier, aviser og andet til fælleskøkkenet.
Der bliver typisk 15-20 værelser ledige i løbet af et halvt år. Værelserne bliver ledige efterhånden som beboere flytter ud efter færdiggjort studie.
Kollegiet behandler kun ansøgninger to gange årligt, og derfor er det nu du skal skal slå til, hvis du vil gøre dig forhåbninger om en kollegieplads i den nærmere fremtid.
Ansøgningskrav
Du skal være i gang med en lang videregående uddannelse, og have bestået minimum ét års normeret studie på en lang videregående uddannelse, svarende til 60 ECTS-point, ved ansøgningsfristen.
Der skal ansøges motiveret direkte hos kollegiet. Den motiverede ansøgningsform betyder, at du har muligheden for aktivt at påvirke sandsynligheden for optagelse ved at skrive en god ansøgning.
Efter ansøgningsfristen bliver alle ansøgningerne læst, og hvis man bliver optaget, kommer man ind på kollegiets venteliste for at få et værelse, når der bliver et ledigt. Der går typisk kun 3-9 måneder fra ansøgningsfristen, til man kan flytte ind.