Er du til madordning, fællesskab, selskabelige aktiviteter og Østerbros smukke bymiljø, så er dette kollegie bestemt et godt bud.
Kollegiet har ansøgningsfrit d. 31. december!
Om kollegiet
Kollegiet ligger på det centrale Østerbro med kort afstand til barer, caféer og butikker i det nærliggende område og ved Trianglen. Kollegiet har lyse værelser med store vinduer og eget badeværelse.
Kollegiet indeholder desuden en lang række fællesfaciliteter såsom gymnastiksal, festsal, tagterrasse og billardstue, der alle indbyder til aktiviteter, hyggeaftener og fester blandt kollegiets beboere.
Der er fuld pension inkluderet i huslejen, der ligger på 5.054 kr./md. (november 2024).
Kollegiet behandler kun ansøgninger fire gang årligt, hvor der skal ansøges motiveret. I den motiverede ansøgning skal du skrive lidt om dig selv, og hvorfor netop du bør tildeles et værelse på kollegiet. Læs mere om den motiverede kollegieansøgning.
For at ansøge om et værelse på dette kollegie, skal du skrive 1-sides motiveret ansøgning, og udfylde et ansøgningsskema. Næste ansøgningsfrist er d. 31. december. Det betyder, at kollegiet skal have din ansøgning i hænde senest denne dag.
Rundvisning & Ansøgning
Hvis du er interesseret i at bo på kollegiet, anbefaler kollegiet at du melder dig til rundvisning, men det er ikke et krav. Se hvordan og læs mere om ansøgningsprocessen ved at trykke på knappen nedenfor.
Kollegiet inviterer til rundvisning et par gange årligt. Rundvisningen varer cirka halvanden time, og det anbefales fra kollegiets side, at man deltager til rundvisning som en del af ansøgningsprocessen. På den måde kan du nemlig få et indblik i livet på kollegiet, som kan være en hjælp til at vurdere, om det er et sted for dig.