Der er snart ledige værelser på dette skønne Frederiksberg-kollegie!
Kollegiet er nybygget og ligger centralt på Frederiksberg i gåafstand til barer, caféer og en række indkøbsmuligheder i området. Desuden ligger Copenhagen Business School inden for gåafstand.
Kollegiet består af en række lejligheder, som alle huser 5-8 studerende med hver deres eget værelse. På den måde er der både plads til fællesskabet i form af fælleskøkken som deles med de andre beboere i lejligheden, men også til at man kan lukke døren til sit eget værelse. Samlet er der plads til 103 danske eller internationale studerende og 135 DIS-studerende.
Tidligere har kollegiet kun behandlet ansøgninger to til tre gange årligt, men nu har de netop åbnet for ansøgninger hele året.
Husleje
Den månedlige husleje ligger mellem 3.279 – 5.127 DKK / måned Inkl. forbrug af el, vand og varme.
Ansøgningskrav:
Du skal være ung og studieaktiv, eller have søgt ind på en uddannelse du forventer at starte på indenfor kort tid. Derudover skal du have mindst et år tilbage af din uddannelse samt have en gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Ansøgningsprocessen
Processen for ansøgning om en plads på kollegiet giver dig mulighed for at influere på dine chancer, for at få tildelt en bolig. Ansøgningen består nemlig af en skriftlig ansøgning omkring din motivation for at bo på kollegiet, efterfulgt af enten en workshop eller et interview.
Du kan læse mere om den motiverede ansøgning og få tips til indholdet i din skriftelige ansøgning her.