Hessensgade studieboliger ligger på en sidegade til Amagers Holmbladsgade, der forbinder Amagerbro med Strandparken. I ejendommen på Hessensgade er der ni studieboliger, og 33 øvrige boliger. Der er otte studieboliger med ét værelse og én bolig med to værelser. Étværelsesboligerne har eget køkken, men deler badeværelser, mens den store bolig både har eget badeværelse og køkken. Til ejendommen hører også eget vaskeri, fælleslokale samt en gårdhave med legeplads. Det er tilladt at have op til to katte – hunde er ikke tilladt.
Husleje
De otte boliger med ét værelse er på 28 kvadratmeter og koster 3.138 kr. pr. måned (maj 2025).
Toværelsesboligen er på 52 kvm og koster 5.538 kr. pr. måned (maj 2025).
Bemærk at der kan søges om boligstøtte, da alle boligerne har eget køkken.
Depositum/indskud:
Kbh-Kollegier kender ikke til et eventuelt depositum (juli 2024