Teksten er skrevet i samarbejde med kollegiet.
UMEUS Amager er et nyt kollegie beliggende på Amagerfælledvej ved Universitetsparken, kun 10 minutter fra Rådhuspladsen. Bygningen er delt op i 19 køkkener, med mellem 14-21 beboere.
Studieboligerne varierer i størrelse og form, og boligerne er møblerede med en seng, et skrivebord og en stol, men der er også plads til at man kan sætte sig eget præg på sit hjem.
Det sociale er vigtigt på UMEUS Amager, hvor der bliver afholdt en række sociale arrangementer, herunder torsdagsbar, fællesmiddag og en del køkkenfester, hvor man har mulighed for at være sammen på tværs af køkkenerne.
Værelserne varierer i størrelse og layout, men fælles for alle værelserne er, at de har eget bad og kitchenette med en vask og en emhætte. Alle værelser er tilknyttet et fælleskøkken.
I bygningen findes der en rækkes fællesområder, blandt andet tagterrassen, læsesalen, grupperum og vaskeri samt caféområdet i stueetagen, hvor der bliver afholdt forskellige aktiviteter.
Husleje
Studio – 5.900-6.750 kr. pr. måned, inkl. kitchenette, badeværelse og adgang til fælleskøkken.
Studio Large – 7.700-7.800 kr. pr. måned, inkl. inkl. kitchenette, badeværelse og adgang til fælleskøkken.
Studio XL – 8.200-8.500 kr. pr. måned, inkl. kitchenette, badeværelse og adgang til fælleskøkken.
Studio for Friends/Couples – 11.500 kr. pr. måned (5.750 kr. per person pr. måned) inkl. kitchenette, badeværelse som deles af dig og én anden, og adgang til fælleskøkken
(Priser pr. juli 2024).
Der er mulighed for at ansøge om boligstøtte.
Depositum/indskud:
Depositum svarer til tre måneders husleje (januar 2024).
Faciliteter
- Tagterrasse
- Grupperum
- Læsesal
- Fælleskøkkener
- Vaskeri
- Honesty Shop (café-område)
Ansøgning
For at være berettiget til en studiebolig her, skal du være mellem 18 og 30 år, og være skrevet op til, eller optaget, på en af de accepterede videregående uddannelse. For at komme i betragtning, skal du udfylde et skema på hjemmesiden med oplysninger om dig selv, samt skrive en motiveret ansøgning. Din motiverede ansøgning vil blive bedømt på din entusiasme for at bo på kollegiet, og hvorledes du vil og kan bidrage til fællesskabet. Derudover stiler kollegiet efter et diverst beboermiljø, og vil forsøge at optage beboere ud fra tanken om, at have forskellige beboere baseret på alder, køn, og studieretning.
Beliggenhed
Adresse:
Amagerfælledvej, København S